23948sdkhjf

Kaos: Bazar-forretninger tror ikke på lukning

Lejerne skulle være fraflyttet for flere måneder siden, men selv om sagen er sendt til fogedretten, tror ingen af de forretningsdrivende i Bazar Fyn på, at det er sandt, at bazaren lukker.

I december kom det frem, at ejendomsselskabet Olav de Linde har besluttet, at Bazar Fyn lukker

Nu har de forretningsdrivende modtaget et brev med en varsling om, at bazaren lukker ned d. 14. januar, og at de handlende efterfølgende kan risikere at blive låst ude af deres forretninger. 

Men det tror de ikke på, skriver tv2fyn.dk

- Vi har fået et brev fra Olav de Linde, men det er jo ikke et officielt brev. Jeg kan også sende et brev til TV 2/Fyn, og sige, at I skal være ude af jeres lokaler, men det er jo ikke officielt. Det er ikke stemplet eller skrevet under, det er utilregneligt, siger Abdulla Mansour, der er grønthandler og har en forretning i bazaren. 

Han kan ikke se, hvad Olav de Linde skulle få ud af at låse hans varer inde, så det tror han ikke vil ske. 

Afdelingsdirektør hos Olav de Linde, Søren Gørup Christiansen, fortæller, at lejemålene faktisk ophørte i november, og at butiksejerne dermed skulle være fraflyttet allerede for et stykke tid siden. 

Han forklarer, at ejendomsselskabet ikke har haft så travlt med at få lejerne ud, men nu er det altså slut, og sagen er sendt til fogedretten. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079